fbpx

Sierra Nevada Camp 2025

 

FRA 8. TIL 15. MAJ 2025

NU MED ROAD OG GRAVEL RUTER

Sierra Nevada camp

Tag med på en uforglemmelig cykeloplevelse med Vélo Challenge i Sierra Nevada, hvor du får chancen for at komme i topform på både road- og gravelcyklen. Sierra Nevada er anerkendt som et af de allerbedste områder for cykelentusiaster og fungerer som et yndet træningssted for professionelle cykelryttere fra hele verden – et klart bevis på områdets exceptionelle cykelforhold.

Oplev det unikke terræn, som byder på en bred vifte af udfordringer, fra blide bakker til de mest krævende stigninger, der kan måle sig med dem, du ellers kun finder i Alperne og Pyrenæerne. Disse ruter vil teste dine grænser og forbedre dine evner, uanset om du foretrækker den hurtige fornemmelse af asfalt under hjulene eller de mere teknisk udfordrende gravelveje.

Som en nyhed tilbyder vi nu både daglige gravel-og roadruter. Dette giver dig muligheden for at deltage i campen og køre enten gravel- eller roadruter – eller endda kombinere disse ved at tage to cykler med på turen eller måske et ekstra hjulsæt.

Under dit ophold vil du blive indkvarteret på et luksuriøst resort nær den charmerende kystby Motril, beliggende langs Costa Tropical. Dette område er berømt for sit ekstraordinære vejr med cirka 320 solskinsdage om året, hvilket sikrer ideelle forhold for cykling året rundt. Vejene er af topkvalitet, og den lokale befolkning er kendt for deres cykelvenlighed, hvilket gør din cykeloplevelse endnu mere behagelig.

I løbet af de sidste fem år har Velo Challenge haft glæden af at byde gæster velkommen til Sierra Nevada Camp, hvor vi kan garantere et form boost og en uforglemmelig oplevelse.

Vi bor på Impressive Playa Granada

Impressive Playa Granada er beliggende syd for Granada, perfekt placeret mellem Sierra Nevada og Costa Tropical. Dette giver mulighed for at nyde fuldt ud i bjergene, hvorefter du kan slappe af og solbade på stranden resten af dagen. Resortet byder på tre udendørs pools, et spaområde og direkte adgang til Middelhavet, hvilket skaber ideelle betingelser for restitution efter de daglige træningsture. For dem med overskud af energi efter turene, tilbyder stedet et bredt udvalg af sportslige aktiviteter.

Sådan kører vi

For at sikre en vellykket gennemførelse af etaperne vil der være vejkaptajner, som hver vil have ansvaret for en gruppe.  Sammensætningen af disse grupper vil blive bestemt ud fra deltagernes FTP (Functional Threshold Power) og deres ønske om, hvor hurtigt de ønsker at køre på de enkelte etaper:

Road grupper:

Gruppe 1: Deltagere med en FTP på mellem 3,2 og ca. 4 w/kg hører til i denne gruppe.

Gruppe 2: Deltagere med en FTP på mellem 2,5 og 3,2 w/kg hører til i denne gruppe.

Gravel grupper:

Gruppe 1: Deltagere med en FTP på mellem 3,2 og ca. 4 w/kg hører til i denne gruppe.

Gruppe 2: Deltagere med en FTP på mellem 2,5 og 3,2 w/kg hører til i denne gruppe.

FTP repræsenterer den højeste watt, en cyklist kan opretholde i en time, og bør ikke forveksles med den gennemsnitlige watt på en hel etape. Din gennemsnitlige watt over etapen vil være meget lavere end dit FTP – så ingen grund til bekymring!

Vi forventer naturlig spredning på grund af de udfordrende op- og nedkørsler. Efter disse sektioner vil der blive foretaget opsamlinger i grupperne, før deltagerne fortsætter på ruten.

Vi forstår, at ikke alle deltagere nødvendigvis kender deres FTP. Tøv derfor ikke med at kontakte os for vejledning vedrørende dit niveau.

seks udfordrende Etaper

Inkluderet

Når du køber en pakkerejse, har det nogle helt klare praktiske fordele. Rejser udbudt af Vélo Challenge omfatter, at vi sørger for hoteller, transport, cykeltransport, forplejning og servicecrew. Vi tager os af alt det praktiske og turene er tilrettelagt således, at du som deltager kan fokusere 100 % på etaperne og den nødvendige restitution efter hver enkelt etape.

Syv hotelovernatninger på Impressive Playa Granada (Resort****)

All-inclusive på Playa Granada (Resort****)

Flytransport København/Billund til Malaga t/r

Cykeltransport af en cykel fra Vejle eller Roskilde t/r

Bagagetransport fra Vejle eller Roskilde t/r

Lufthavnstransport fra/til Malaga

Depotservice på etaperne

Erfarne guider / Kaptajner (Danske)

AFREJSEDATOER

Rejsedatoerne er den 8-15 maj 2025.

Vi er ude i rigtig god tid, og det betyder også, at langt de fleste flyselskaber kommer til at ændre deres afgangsdage frem mod august/september 2025. Derfor skal vi gøre opmærksomme på, at afrejsedatoerne kan ændre sig. Skulle det ske, og du bliver forhindret, så refunderer vi naturligvis dit tilgodehavende.

Vi gør naturligvis alt, hvad vi kan, for at de nu oplyste rejsedatoer ikke ændres.

Priser

Pris på delt dobbeltværelse (All-inclusive)

kr. 11.495

Det er muligt at tilmelde sig dobbeltværelsesprisen uden at du selv har en værelseskammerat – vi finder en til dig!!

Pris på enkeltværelse (All-inclusive)

kr. 14.495

Pris for ledsager / ikke cyklende på delt dobbeltværelse

kr. 9.495

Tilvalg: Vil du både køre road og gravel, så kan du mod betaling få en ekstra cykel med

Kr. 1.000

Cyklende der tidligere har deltaget på en rejse med Vélo Challenge gives kr. 1000 i rabat ved tilmelding.

Er i en famile der skal afsted kan i skrive til info@velochallenge.dk så laver vi en løsning der passer til Jer.

Tilmelding og betaling

I forbindelse med tilmelding vil du først modtage en bekræftelse på, at din tilmelding er modtaget. Hvis du ikke modtager bekræftelsen umiddelbart efter din tilmelding, skal du først tjekke din uønskede post/spam. Hvis du ikke finder bekræftelsen her, skal du kontakte os på info@velochallenge.dk.

Inden for 48 timer vil du modtage en faktura, som er opdelt i tre betalinger: Depositum, rate 1 og rate 2. Depositummet på 995 kr. betaler du efter at have modtaget fakturaen, hvorefter din tilmelding er gyldig.

Det resterende beløb betales i to lige store rater, som også fremgår af samme faktura.

Rate 1 opkræves den 1. januar 2025.

Rate 2 opkræves den 1. marts 2025.

Tilmeldingsformular

Vi glæder os til at se dig