Road Challenge 2025
Fra 28. aug til 4. Sep
DISTANCE 962 km
HØJDEMETER 16.090 m
Etaper 6
Road Challenge 2025: Fra Bilbao til Porto
Etaper
Højdemeter
Kilometer
Lande
Ruten
Vores challenge i 2025 adskiller sig ved, at vi, i stedet for udelukkende at fokusere på rene bjergetaper, også vil inkludere det, der populært kaldes “udbryder etaper”, karakteriseret ved mange mindre stigninger. Dette betyder ikke, at ruten bliver lettere at gennemføre. Tværtimod kan det være særdeles udfordrende at finde en rytme i sådant et terræn, hvilket gør det meget krævende for deltagerne.
Turen er arrangeret som et point-to-point setup, hvor vi dagligt kører fra hotel til hotel. Denne tilgang giver os mulighed for at blive udfordret af en bred vifte af stigninger og opleve forskelligartede terræner.
Ruten er endnu ikke fuldt ud rekognosceret, men dette vil naturligvis blive gjort. Dog er den nuværende version af ruten allerede en god repræsentation af, hvad du kan forvente med hensyn til områder, distance og højdemeter. På rutekortet nedenfor kan du se den fulde rute, som senere vil blive opdelt i 6 etaper.
Den gennemsnitlige etape vil være på ca. 160 km og 2681 hm.
seks udfordrende Etaper
Sådan kører vi
For at sikre en vellykket gennemførelse af etaperne vil der være fire vejkaptajner, som hver vil have ansvaret for en gruppe. Sammensætningen af disse grupper vil blive bestemt ud fra deltagernes FTP (Functional Threshold Power) og deres ønske om, hvor hurtigt de ønsker at køre på de enkelte etaper:
Gruppe 1 – FTP på 3,5 til 4+ w/kg
Gruppe 2 – FTP på 3 til 3,5 w/kg
Gruppe 3 – FTP på 2,5 til 3 w/kg
Gruppe 4 – Denne gruppe indsættes i en af de tre ovenstående, afhængigt af hvor der er flest deltagere.
Det er ikke et krav at man kører med grupperne – vi har fuld forståelse for at man vil følge sit eget tempo på de mange op og nedkørsler.
FTP repræsenterer den højeste watt, en motionist kan opretholde i en time, og bør ikke forveksles med den gennemsnitlige watt på en hel etape. Din gennemsnitlige watt over etapen vil være meget lavere end dit FTP – så ingen grund til bekymring!
Vi forstår, at ikke alle deltagere nødvendigvis kender deres FTP. Tøv derfor ikke med at kontakte os for vejledning vedrørende dit niveau.
Afrejsedatoer
Rejsedatoerne er den 28. august til den 4. september 2025.
Vi er ude i rigtig god tid, og det betyder også, at langt de fleste flyselskaber kommer til at ændre deres afgangsdage frem mod august/september 2025. Derfor skal vi gøre opmærksomme på, at afrejsedatoerne kan ændre sig. Skulle det ske, og du bliver forhindret, så refunderer vi naturligvis dit tilgodehavende.
Vi gør naturligvis alt, hvad vi kan, for at de nu oplyste rejsedatoer ikke ændres.
Inkluderet
Når du tilmelder dig vores Road Challenge så køber du samtidig en pakke, hvor vi sørger for alt. Herunder hoteller, flytransport, cykeltransport, forplejning og servicecrew. Vi tager os af alt det praktiske og turene er tilrettelagt således, at du som deltager kan fokusere 100% på etaperne og den nødvendige restitution efter hver enkelt etape.
7 hotelovernatninger på delt dobbeltværelse
Morgenmad, frokost og aftensmad
Depotservice på etaperne
Flytransport fra København til Bilbao
Flytransport fra Porto til København
Transfer mellem lufthavn og hotel t/r
Cykeltransport fra Vejle eller Roskilde t/r
Service Crew
Guider / kaptajner
TIlvalg:
Enkeltværelse (3.500 kr.)
Priser
Prisen vil afhænge af hvornår du tilmelder dig:
Tilmelding – 1. april til 31. maj.
Pris 15.995 kr. – Udsolgt
Tilmelding – 1. juni til 31. juli.
Pris 16.995 kr. – Udsolgt
Tilmelding – 1. august og frem.
Pris 17.995 kr. – Udsolgt
Ønsker du enkeltværelse, så kan dette tilkøbes for:
Pris 3.500 kr. – Udsolgt
I forbindelse med tilmelding betales et depositum på 995 kr.
Tilmelding og betaling
Road Challenge 2025 er på nuværende tidspunkt udsolgt!
Det er dog ikke for sent at blive en del af eventyret. Vi arbejder på at tilføje flere pladser og vil kontakte alle på vores venteliste, så snart der bliver pladser ledige.
At stå på ventelisten er helt uforpligtende.
I forbindelse med tilmelding vil du først modtage en bekræftelse på, at din tilmelding er modtaget. Hvis du ikke modtager bekræftelsen umiddelbart efter din tilmelding, skal du først tjekke din uønskede post/spam. Hvis du ikke finder bekræftelsen her, skal du kontakte os på info@velochallenge.dk.
Inden for 48 timer vil du modtage en faktura, som er opdelt i tre betalinger: Depositum, rate 1 og rate 2. Depositummet på 995 kr. betaler du efter at have modtaget fakturaen, hvorefter din tilmelding er gyldig.
Det resterende beløb betales i to lige store rater, som også fremgår af samme faktura.
Rate 1 opkræves den 1. februar 2025.
Rate 2 opkræves den 1. april 2025.