Rejsebetingelser
Rejsebetingelser
Bestilling
Bestilling af rejsen foretages på velochallenge.dk, og inden bestillingen kan gennemføres, skal indhold og vilkår accepteres. Efter betaling af depositum eller pakkerejsens pris er bestillingen gyldig og bindende. Du vil som bekræftelse modtage en ordrebekræftelse udstedt af Vélo Challenge ApS.
Indbetales rater ikke rettidigt, betragter Vélo Challenge ApS rejsen som afbestilt.
Afbestilling af rejsen
Deltagere kan afbestille en pakkerejse inden rejsens begyndelse. I tilfælde af afbestilling opkræver Vélo Challenge ApS et standardiseret afbestillingsgebyr, der er fastsat på baggrund af afbestillingstidspunkt og pakkerejsens pris:
Ved afbestilling mere end 200 dage før afrejse kompenseres Vélo Challenge ApS med det indbetalte depositum
Ved afbestilling mellem 200 og 150 dage før afrejse kompenseres Vélo Challenge ApS med 20% af pakkerejsens pris
Ved afbestilling mellem 150 og 100 dage før afrejse kompenseres Vélo Challenge ApS med 35% af pakkerejsens pris
Ved afbestilling mellem 100 og 50 dage før afrejse kompenseres Vélo Challenge ApS med 50% af pakkerejsens pris
Ved afbestilling senere end 50 dage før afrejse kompenseres Vélo Challenge ApS med 100% af pakkerejsens pris
Vélo Challenge ApS anbefaler den rejsende at tegne en separat afbestillingsforsikring, som kan sikre mod tab såfremt afbestilling sker grundet pludselig opstået sygdom. Den rejsende kan eventuelt tegne afbestillingsforsikring ved Gouda Rejseforsikring eller Europæiske ERV.
Aflysning eller ændring af rejsen
Vélo Challenge ApS er forpligtet til at gennemføre rejsen i henhold til rejsens beskrivelse på velochallenge.dk. På turen kan der dog opstå ændringer grundet vejr- eller trafikforhold, og i denne sammenhæng påtager Vélo Challenge ApS sig intet ansvar.
Vélo Challenge ApS forbeholder sig retten til at aflyse pakkerejsen, såfremt mindre end 20 rejsende har tilmeldt sig tre måneder før afrejse. Deltagerne får naturligvis det fulde beløb refunderet, såfremt rejsen aflyses grundet manglende tilmeldinger.
Rejsens pris
Vélo Challenge ApS forbeholder sig retten til at forhøje prisen, såfremt væsentlige prisændringer skulle forekomme mellem tilmelding og rejsens start, som følge af ændringer i:
· Prisen for befordring af passagerer som følge af udgifter til brændstof eller andre energikilder
· Skatter, afgifter eller gebyrer for pakkerejsens rejseydelser, som er pålagt af en tredjemand der ikke er direkte involveret i leveringen af pakkerejsen
· Valutakurser som er af betydning for pakkerejsen
Prisstigninger varsles senest 20 dage før rejsens start. Stiger prisen på pakkerejsen mere end 8%, kan kunden frit hæve købet. Såfremt aftalen hæves, betales pakkerejsens fulde beløb retur til kunden inden 14 dage.
Deltagere
Rejsende skal før afrejse være fyldt 18 år.
Pas og visum
På rejsen skal medbringes gyldigt pas for hele rejsens periode. For danske statsborgere kræves der ikke visum til de besøgte destinationer.
Har rejsedeltageren ikke oplyst korrekt navn ved tilmeldingen og bliver afvist i lufthavnen som følge heraf, hæfter rejsedeltageren selv for en ny flybillet.
Bagage og cykel
Vélo Challenge ApS påtager sig ikke ansvar for bortkommet, beskadiget eller stjålet bagage. Tyveri af cykler eller andre ejendele erstattes ikke af Vélo Challenge ApS. Der henvises i alle tilfælde til eget forsikringsselskab. Det anbefales at tegne en rejse- og bagageforsikring. Cykler skal forsikres gennem eget forsikringsselskab – både under turen og under eventuel transport med fly, bus, bil, færge eller tog.
Rejseforsikring
Vélo Challenge ApS anbefaler, at der tegnes en separat rejseforsikring. Dette skal tegnes af den rejsende selv og dækker, hvis du bliver akut syg eller kommer til skade på din ferie i udlandet.
Rejsegarantifonden
Vélo Challenge ApS er medlem af Rejsegarantifonden (reg. nr. 3327). Deltagere og rejsende er dækket ved konkurs.
Klager og reklamationer
Har den rejsende klager eller reklamationer, skal disse fremsendes skriftligt til info@velochallenge.dk senest 30 dage efter rejsens afslutning.
Tvistløsning
Kan en klage ikke løses i mindelighed mellem den rejsende og Vélo Challenge ApS, kan den rejsende indbringe sagen for:
Pakkerejseankenævnet
Røjelskær 11, 3. sal
2840 Holte
Den rejsende kan også anvende EU-Kommissionens online klageportal, særligt hvis den rejsende er bosiddende i et andet EU-land: www.ec.europa.eu/odr
Kontakt
Har du spørgsmål til rejsebetingelserne, kan du kontakte os:
Vélo Challenge ApS
Pedersholms Alle 107
7100 Vejle
Telefon: +45 2976 9200
Mail: info@velochallenge.dk