Lake Como Escape fører dig til hjertet af Lombardiets cykelkultur, hvor spektakulære landskaber og ikoniske stigninger venter.
Turen er en del af vores koncept, Escapes, hvor vi udforsker kendte cykelområder og prøver kræfter med nogle af cykelsportens største højdepunkter. Escape-turene er planlagt over færre dage end vores øvrige rejser – typisk en forlænget weekend med omkring fire cykeldag.
Området omkring Como-søen byder på et væld af højdepunkter, som vi skal prøve kræfter med over fire cykeldage med i alt ca. 400 kilometer og ca. 7.700 højdemeter.
Som noget helt særligt falder denne Escape sammen med cykelløbet Lombardiet Rundt – eller på italiensk, Il Lombardia – der markerer sæsonens sidste Monument. Du får mulighed for at opleve de professionelle dyste på historiske veje, som i mere end et århundrede har været arena for legendariske cykeldueller. Tidligere vindere tæller stjerner som Tadej Pogačar, Vincenzo Nibali og Jakob Fuglsang.
At cykle i et område, hvor et stort løb er nært forestående, skaber en helt særlig stemning. At rulle gennem de ikoniske landskaber på de samme veje, der bliver kampplads for sportens største navne, er en unik oplevelse, og hvis vi er heldige, møder vi måske en professionel eller to, som er ude på deres sidste træningstur inden løbet.
Du er i trygge hænder med erfarne guider og fuld støtte fra vores dedikerede servicehold – en uforglemmelig oplevelse venter på dig.
Vi bor i byen Lecco
Vi bor i Lecco, en by med cirka 48.000 indbyggere, beliggende ved den sydøstlige bred af Comosøen. Byen fungerer som et ideelt udgangspunkt for cykling i Lombardiet, omgivet af bjerge og snoede veje. Herfra er der let adgang til nogle af regionens mest kendte stigninger. Der er mulighed for ruter der byder på både kuperet terræn og fladere veje langs søen, hvilket giver mulighed for varierede cykeldage med både udfordringer og mere rolige strækninger.
Lecco emmer af kultur og historie, og gaderne er fyldt med små bagerier, delikatessebutikker og klassiske trattoriaer, hvor livet leves i et roligt tempo. Byens arkitektur og stemning afspejler dens lange historie, og en gåtur gennem Pescarenico, den gamle fiskerlandsby med sine farverige huse og atmosfæriske gader, giver et fint indblik i den traditionelle livsstil, som præger byen.
Er I en familie på tre eller flere? Kontakt info@velochallenge.dk for tilbud.
Vores escape i Lombardiet byder på fire etaper gennem nogle af Italiens mest ikoniske cykelområder, hvor spektakulær natur, historiske stigninger og klassisk italiensk cykelkultur danner rammen om dagene ved Comosøen.
Første etape fungerer som en rolig introduktion til området med 103 kilometer og 1.620 højdemeter. Undervejs oplever vi Comosøens smukke omgivelser og kører blandt andet den klassiske Civiglio-stigning, som tidligere har indgået i finalen på Il Lombardia.
Anden etape bringer os tættere på cykelsportens historie. Her venter 100 kilometer og 1.850 højdemeter på de samme veje, som de professionelle ryttere kører under Lombardiet Rundt. Dagens store udfordringer er de ikoniske stigninger Muro di Sormano og Madonna del Ghisallo – to af de mest kendte stigninger i området.
Tredje etape byder på 95 kilometer og 1.840 højdemeter med stigninger som Forcella di Bura og Culmine di San Pietro. Dagens særlige højdepunkt bliver muligheden for at opleve Lombardiet Rundt på nært hold og mærke stemningen omkring et af cykelsportens største monumenter.
På fjerde og sidste etape venter turens hårdeste dag med 102 kilometer og 2.340 højdemeter. Her skal vi blandt andet over Passo Valcava og Bedulita, inden de sidste lettere kilometer bringer os tilbage mod Lecco efter nogle intense dage på de lombardiske bjergveje.
Comosøen – spektakulære udsigter hele dagen.
Civiglio – ikonisk stigning fra Lombardiet Rundt.
Italienske bjerglandsbyer – klassisk Como-stemning.
Il Lombardia – på de samme veje som de professionelle.
Muro di Sormano – en af cykelsportens mest frygtede stigninger.
Ghisallo-kapellet – dedikeret til cykelsportens helte.
Il Lombardia – oplev årets sidste monument på nært hold.
Lombardiske bjergveje – smalle veje og tætte skove.
Culmine di San Pietro – dagens store finale.
Passo Valcava – klassisk Giro d’Italia- og Il Lombardia-stigning.
Giro d’Italia-historie – på veje brugt af verdens største etapeløb.
Et sidste blik over Comosøen – en smuk afslutning på escapet.
De guidede etaper starter hver morgen kl. 09.00 og slutter omkring kl. 15.00. Den præcise sluttid afhænger af etapen og den gruppe, du kører i. Undervejs holder vi en pause, hvor du kan få frokost og forplejning fra vores servicebil.
For at sikre en vellykket gennemførelse af etaperne vil der være to vejkaptajner, som hver vil have ansvaret for en gruppe.
Gruppe 1: Deltagere med en FTP på mellem 3,2 og ca. 4 w/kg hører til i denne gruppe.
Gruppe 2: Deltagere med en FTP på mellem 2,5 og 3,1 w/kg hører til i denne gruppe.
FTP repræsenterer den højeste watt, en cyklist kan opretholde i en time, og bør ikke forveksles med den gennemsnitlige watt på en hel etape. Din gennemsnitlige watt over etapen vil være meget lavere end dit FTP – så ingen grund til bekymring! Vi forstår, at ikke alle deltagere nødvendigvis kender deres FTP. Tøv derfor ikke med at kontakte os for vejledning vedrørende dit niveau.
Vi forventer naturlig spredning på op- og nedkørsler. Efter disse sektioner vil der blive foretaget opsamlinger i grupperne, før deltagerne fortsætter på ruten.
NH Lecco Pontevecchio ligger i den hyggelige by Lecco ved bredden af Comosøen og tæt på River Adda. Hotellet kombinerer moderne komfort med en rolig beliggenhed tæt på både søpromenaden og byens centrum, hvilket gør det til et ideelt udgangspunkt for oplevelser i området.
Værelserne er lyse og rummelige med moderne indretning, aircondition, minibar og gratis WiFi. Flere værelser har udsigt over floden eller bjergene omkring Lecco. Hotellet tilbyder desuden restaurant, bar samt faciliteter målrettet aktive gæster, herunder cykelrum og adgang til gode cykelveje direkte fra hotellet.
Fra hotellet er der kort afstand til både restauranter, caféer og færgerne på Comosøen, mens de omkringliggende bjerge og små italienske landsbyer skaber de perfekte rammer for en aktiv ferie i Norditalien.