Road Challenge 2027

17.995 kr.

Rc2027

The Italian Backbone

Om turen

Til sæsonen 2027 løfter vi sløret for en Challenge, der går lige ind i hjertet af Italien – både geografisk og cykelmæssigt. RC2027 – The Italian Backbone tager os gennem nogle af de mest karakteristiske områder i Appenninerne, bjergkæden der strækker sig som Italiens rygrad fra nord til syd.

 

Rejsen begynder i Parma og fører os gennem Emilia-Romagna, Toscana, Umbrien og Abruzzo, inden vi når vores endelige mål ved legendariske Campo Imperatore i mere end 2.000 meters højde. Undervejs venter cirka 825 kilometer og 14.500 højdemeter fordelt på seks etaper gennem et landskab, der konstant skifter karakter – fra bølgende bakker og vinmarker til rå bjergterræn og højsletter.

 

Appenninerne byder på en helt særlig form for udfordring. Her er det ikke de enkelte stigninger, der definerer sværhedsgraden, men terrænet som helhed. Rytmen bliver konstant brudt af nye stigninger, nedkørsler og skiftende landskaber, og det er netop denne uforudsigelighed, der gør Appenninerne til den perfekte ramme for vores Challenge i 2027.

 

Som altid kan vi garantere, at det bliver hårdt – og det er helt med vilje. For det er ofte de største udfordringer, der skaber det stærkeste fællesskab, de største oplevelser og de minder, der bliver hængende længe efter, at man er kommet hjem.

Læs om hele turen

Inkluderet

Når du tilmelder dig RC2027 køber du samtidig en pakkerejse, hvor vi sørger for alt.
Herunder hoteller, flytransport, cykeltransport, forplejning, ruteplanlægning og servicecrew.
Vi tager os af alt det praktiske og turene er tilrettelagt således, at du som deltager kan fokusere 100% på etaperne.

Læs om hele turen

Tilkøb

Road Challenge 2027

Denne rejse er desværre udsolgt

Tilmeld dig ventelisten, så kontakter vi dig, hvis der kommer ledige pladser.

Priser
Turpris 17.995 kr.
Delt dobbeltværelse inkl.
Enkeltværelse +3.500 DKK

17.995 kr.

Billeder fra tidligere ture

Videoer fra vores tidligere ture

SE VIDEO FRA 2024

SE VIDEO FRA 2025

Om ruten

Rejsen starter syd for Milano, nær Parma, og slutter ved Campo Imperatore i Gran Sasso-massivet – Appenninernes højeste punkt. Undervejs tilbagelægger vi ca. 825 km og 14.500 højdemeter fordelt på seks etaper. 


De første kilometer køres på Posletten, som er kendetegnet ved at være flad og åben. Det giver mulighed for at komme godt i gang med RC27, men det varer ikke længe, før landskabet rejser sig, og vi bevæger os ind i de nordlige Appenniner. Her møder vi de første stigninger og vi finder hurtigt ud af, hvad der venter de næste mange kilometer.

På de første to etaper arbejder vi os gennem regionen Emilia-Romagna i de nordlige Appenniner mod Firenze over klassiske bjergveje og historiske passager, hvor cykelsporten har sat sine spor. Undervejs ændrer landskabet karakter. På anden etape mod Firenze bevæger vi os ind i Toscana, hvor åbne vidder, vinmarker og bølgende bakker sætter scenen – smukt, men stadig krævende.

Tredje etape fører os til Montepulciano – stadig i Toscana – mens vi på fjerde etape bevæger os ud af regionen og ind i Umbrien, Italiens grønne hjerte, med mål i Terni. Her ændrer landskabet karakter. Det bliver mere roligt, grønt og bølgende, men uden mange pauser i terrænet. Vejene snor sig gennem skove, dale og åbne landskaber, og det, der ser blødt ud, kan tydeligt mærkes i benene, når den akkumulerede træthed begynder at spille ind.


På femte etape fortsætter vi videre mod Abruzzo – området med de højeste bjerge i Appenninerne. Landskabet bliver mere øde og en følelse af at være langt fra alting tager over. Her er det ikke længere kun et spørgsmål om watt – det bliver også en mental disciplin. Appenninerne bryder dig ned i små bidder og kræver, at du samler dig selv igen, dag efter dag. Efter fem hårde etaper ankommer vi til målbyen L’Aquila, men rejsen er ikke slut.

Sjette etape starter og slutter samme sted – med ét klart formål: at nå turens ultimative mål, Campo Imperatore. Finalen er alt andet end tilfældig. Vi slutter ved Campo Imperatore under Gran Sasso og Corno Grande – det højeste punkt i Appenninerne. Sidste etape er dedikeret til denne afslutning: en næsten 40 km lang opstigning, hvor højdemeterne akkumulerer sig stille og roligt, og hvor det til sidst kun handler om én ting – at holde ud.

Toppen nås i over 2.000 meters højde, og herfra venter en lang nedkørsel tilbage mod L’Aquila. En afslutning, hvor du får lov til at mærke, hvad du har opnået gennem seks etaper i Appenninerne.

Læs om hele turen

Etape Highlights

Grupper og niveau

For at sikre, at alle deltagere får en god og sikker oplevelse, kræver deltagelse et minimumsniveau på 2,5 W/kg i FTP. Deltagernes FTP ligger typisk mellem ca. 2,5 W/kg og 4,5 W/kg.

 

FTP er et udtryk for den højeste effekt (watt), du kan holde i en time. Det er derfor ikke det samme som den gennemsnitlige watt, du kører med over en hel etape.

 

Grupperne dannes naturligt undervejs og ændrer sig løbende afhængigt af terræn, dagsform og ambitioner. Når den ene bakke afløser den næste, er det helt naturligt, at feltet bliver spredt.

 

Vi har tre guider med på ruten. Én kører bagerst, én i midten og én forrest. Det giver mulighed for at have kontakt til en guide, uanset hvor du befinder dig. Vi opfordrer til at køre sammen med guiderne, men det er ikke et krav. Du vælger selv tempo og disponering undervejs.

 

Derudover følger en servicebil ruten og kan hjælpe ved defekter eller uheld. Den ligger som udgangspunkt bagerst, men kan hurtigt tilkaldes, hvis der opstår behov.

Program for turen

Cykelopsamling Aarhus / Vejle / Roskilde
30-31 august
Turen afholdes
3 til 10 september
Cykelaflevering Aarhus / Vejle / Roskilde

13 september

Afgang fra København til Milano

3 september

Hjemrejse fra Rom til København

10 september

Hotel

Modtag seneste nyt