fbpx

Trans Pyrenees Challenge 2024

Fra 15. til 23 aug.

 

 

Trans Pyrenees Challenge 2024

Fra 15. til 23 aug.

I 2024 danner et af Europas mest berygtede og legendariske områder rammerne for vores årlige challenge – Pyrenæerne!!

Et område der er kendt og berygtet for legendariske bjergtoppe og benhårde stigningsprocenter. Et særdeles barskt terræn, der har været brugt i Tour de France adskillige gange, og det er ofte her de helt store klassementsopgør bliver udkæmpet. De sydvestlige Pyrenæer i Frankrig har en særlig betydning for dansk cykelhistorie, idet både Bjarne Riis og Jonas Vingegaard har brugt netop dette terræn til at komme øverst på skamlen i Tour de France.

Etaper

Højdemeter

Kilometer

Lande

Vi har som altid lavet en challenge, hvor de fleste etapers længde og hårdhed svarer til de udfordringer som WorldTour feltet møder i en Grand Tour – tempoet vil dog være et helt andet. Over 7 etaper skal vi tilbagelægge 858 km og 20.030 hm fra den catalanske middelhavsby Lloret de Mar til den baskiske by San Sebastian ved Atlanterhavet. På Trans Pyrenees Challenge er der kun bjergetaper og vi skal prøve kræfter med hele 20 kategoriserede stigninger. Heriblandt kendte stigninger i som Col de Marie-Blanque, Col du Tourmalet, Col d’Aubisque, Col de Peyresourde og Port d’Envalira, som er det højeste pas i Pyrenæerne med en højde på over 2.400 meter.

trans pyrenees Ruten

Vi undgår landeveje med meget trafik og ruterne er afprøvet før vi sender vores deltagere afsted.

Det kræver både fysisk og mental styrke at gennemføre Trans Pyrenees Challenge. Der er ingen lette dage på turen, og derfor er din forberedelse frem mod turen essentiel. Det er vigtigt, at du får opbygget en form der gør, at du kan gennemføre turen og samtidig få en god oplevelse gennem Pyrenæerne.

Oplevelsen starter ikke først på selve afrejsedagen, men allerede i bestræbelserne på at blive klar til den ultimative cykeludfordring. I månederne op til afgang arrangerer vi derfor forskellige weekend camps, hvor deltagere kan mødes og træne sammen. Det sociale aspekt er en vigtig del af Vélo Challenge, og vi værner om fællesskabet.

Træning frem mod turen

 For at gennemføre vores challenges, er det altafgørende, at du som deltager investerer i den optimale forberedelse inden turens start.

Sådan kører vi

Vores deltagere har et FTP mellem 2,5 og 4 w/kg – Det er et krav at du som minimum har et FTP på 2,5 w/kg. Det er ikke noget vi kontrollerer, men et minimum vi sætter for at alle har muligheden for at gennemføre og få en god oplevelse.

Vær opmærksom på at dit FTP ikke er for hele etaper, men den højeste gennemsnitlige effekt du som deltager kan opretholde i en time målt i watt – med friske ben! Dit FTP siger nødvendigvis ikke noget om din udholdenhed over flere etaper. Derfor bruges mængde i form af kilometer også som et understøttende pejlemærke. Vi anbefaler at deltagere minimum cykler 7.000 km i løbet af de sidste 8 måneder op til starten.

På vores ture kører vi det meste af tiden i bjerge eller i meget kuperet terræn, hvor det sjældent giver mening at køre i grupper defineret af en bestemt gennemsnitsfart eller FTP. Hver morgen starter de første ryttere ud kl. 08.00 og de sidste sendes afsted kl. 09.00. Der er naturligvis niveauforskel mellem deltagerne og for at alle får den bedste oplevelse, så starter de der har behov for lidt mere tid til at gennemføre etapen tidligst. Det handler både om, at ingen ligger bagerst hele dagen og at der ikke bliver for stor spredning mellem de første og sidste i mål.

Det forventes at deltagerne er i mål senest kl. 17.30 – kan man ikke nå cut-off tiden, så bliver du opsamlet af en servicebil, og så kan man naturligvis køre videre på næste etape. Er man som deltager næsten i mål eller har der været uforudsete forhold, der gør, at man ikke kan nå i mål til kl. 17.30, så får man naturligvis lov til at fortsætte.

Til at styre forløbet på etaperne vil der være tre vejkaptajner, som vil være placeret enten forrest, bagerst og et sted midt i mellem. Den kaptajn bagerste danner hver dag gruppetto, hvilket også betyder at man altid kan falde tilbage, hvis man f.eks. har problemer med at finde vej eller bare savner godt selskab.Da vi ikke nødvendigvis kører op og ned i samlet flok er det vigtigt, at du medbringer en cykelcomputer, hvor du kan navigere efter ruterne. Dette er med til at højne sikkerheden og med til at sikre, at ingen farer vild.

Inkluderet

Når du tilmelder dig Trans Pyrenees Challenge så køber du samtidig en pakke, hvor vi sørger for alt. Herunder hoteller, flytransport, cykeltransport, forplejning og servicecrew. Vi tager os af alt det praktiske og turene er tilrettelagt således, at du som deltager kan fokusere 100% på etaperne og den nødvendige restitution efter hver enkelt etape. 

Otte hotelovernatninger på delt dobbeltværelse

Morgen, middag og aftensmad

Depotservice på etaperne

Flytransport fra København til Barcelona

Flytransport fra Bilbao til København

Transfer mellem lufthavn og hotel t/r

Cykeltransport fra Vejle eller Roskilde t/r

Service Crew

Erfarne guider / kaptajner

Hvad koster det at deltage?

Pris på delt dobbeltværelse

16.995 kr. (Udsolgt)

Tilvalg:

Tillægspris for enkeltværelse

3.500 kr. (Udsolgt)

Betaling

I forbindelse med tilmelding betales et depositum på 995 kr.

Resterende beløb opkræves automatisk i to lige store rater:

Rate 1 opkræves 01.01.2024

Rate 2 opkræves 01.03.2024

På denne challenge kan vi garantere dig to ting: Det bliver uforglemmeligt, og det bliver hårdt!

KOm på venteliste