DEN ULTIMATIVE UDHOLDENHEDSTEST! I EUROPAS MEST UDFORDRENDE TERRÆN

TEAM MAPEI 2020 UDSOLGT

TEAM BANESTO 2020
UDSOLGT

TEAM ONCE 3-15 AUGUST 2020
FÅ PLADSER

VEJLE TIL NICE

tag udfordringen op og gennemfør årets hårdeste cykeludfordring

Ride Across Europe 2020 er en cykeludfordring bestående af 12 etaper, der hver især er inspireret af store cykelløb som blandt andet Amstel Gold RaceLiege Bastogne LiegeTour De France og Giro d’Italia. Turen byder på alle de fysiske og mentale udfordringer, som cykelsporten rummer. Ride Across Europe er en meget autentisk cykeludfordring for den ambitiøse amatørcykelrytter.

Ruterne er nøje planlagt og afprøvet

Vi kører endnu en gang Ride Across Europe fra den østjyske by Vejle til middelhavsbyen Nice i Sydfrankrig. Begge byer har hver især deres plads i cykelsporten. Vejle har hele 21 gange været mål for kongeetapen i Danmark rundt, mens Nice siden 1933 har været målby i det store etapeløb Paris-Nice. Her slutter deltagerne hvert år turen på den legendariske Promenade des Anglais.

Selvsamme målstreg skal rytterne i Ride Across Europe krydse, når de gennemfører årets cykeludfordring. Men inden champagnepropperne springes på Promenade des Anglais, skal 12 ekstremt hårde etaper gennemføres. Etaperne køres som i de store Grand Tours i meget forskelligt terræn, og du vil opleve alt fra danske og tyske landeveje til de savtakkede bakker i Ardennerne, frodige vinmarker i Alsace, legendariske bjerge i Alperne, bjergtagende natur i SchweizPiemontes snoede landeveje og ikke mindst den Franske Riviera.

Udforsk de 12 etaper i Ride Across Europe

Scroll til højre for flere etaper

  • 1. Etape
  • 2. Etape
  • 3. Etape
  • 4. Etape
  • 5. Etape
  • 6. Etape
  • 7. Etape
  • 8. Etape
  • 9. Etape
  • 10. Etape
  • 11. Etape
  • 12. Etape

ETAPE 1

  Distance: 198 kilometer

  Gennemsnitsfart: 30 km/t

  Højdemeter: 1248 m

  Sværhedsgrad: 1/5

FRA VEJLE (DK) TIL BÜDELSDORF (DE)

Første etape er en lang transport-etape fra Vejle i Danmark til Büdelsdorf i Tyskland. Etapen er i alt 198 kilometer, og det er derfor vigtigt, at konditionen er på plads helt fra starten. Ruten er stort set helt flad med meget små knolde undervejs, og du får derfor rig mulighed for at komme godt ind i rutinerne.

ETAPE 2

  Distance: 205 kilometer

  Gennemsnitsfart: 30 km/t

  Højdemeter: 1049 m

  Sværhedsgrad: 1/5

FRA BÜDELSDORF (DK) TIL ACHIM (DE)

Anden etape er med slutmål i den tyske by Achim. Grundet vinden fra Vesterhavet/Nordsøen, kan vi dog godt forvente en hård etape. På ruten passerer vi floden Elpen, som krydses med færge. Herefter sætter vi kursen mod målet i Achim nær Bremen.

ETAPE 3

  Distance: 206 kilometer

  Gennemsnitsfart: 30 km/t

  Højdemeter: 1438 m

  Sværhedsgrad: 1/5

FRA ACHIM (DE) TIL DAVENSBERG (DE)

Tredje etape er den sidste på de helt flade landeveje, inden vi skal stifte bekendtskab med nogle af de helt store forårsklassikere. Der venter to meget hårde dage forude, som, inspireret af Amstel Gold Race og Liege-Bastogne-Liege, kræver både viljestyrke og kampgejst. Det er derfor vigtigt, at du fokuserer på at komme til målbyen Davensberg i Nordrhien-Westfallen uden at bruge unødig energi.

ETAPE 4

  Distance: 225 kilometer

  Gennemsnitsfart: 30 km/t

  Højdemeter: 1565 m

  Sværhedsgrad: 1/5

FRA DAVENSBERG TIL VALKENBURG (NL)

Dette er den sidste etape på de tyske landeveje. Vi slutter dagens rute i Holland og kører i fodsporene på danske Michael Valggren, som i 2018 endte øverst på skamlen til Amstel Gold Race. Hvert år viser den cykelgale hollandske befolkning stolt deres bakker og snoede veje frem til netop Amstel Gold Race, og selvom Holland generelt er flad som en pandekage, er den sydlige Limburg-provins særdeles kuperet. Her finder vi kendte bakker som Cauberg og Keutenberg, som med en stigning på op til 22% er Hollands stejleste bakke. Vi skal naturligvis bestige dem begge!

ETAPE 5

  Distance: 176 kilometer

  Gennemsnitsfart: 25 km/t

  Højdemeter: 3265 m

  Sværhedsgrad: 3/5

FRA VALKENBURG (NL) TIL ESCH-SUR-SÛRE (LU)

På femte etape fortsætter vi med at lade os inspirere af Ardenner-klassikerne. I denne omgang gælder det Liege-Bastogne-Liege, hvor Jacob Fulsang i 2019 triumferede. Forårsklassikeren er det ældste og nok mest prestigefyldte cykelløb – deraf kælenavnet ”La Doyenne” (førstedamen). Denne etape består af ekstremt hårdt terræn på smalle og udfordrende veje. Du vil bestige Cote de la Haute Levée, Cote de Mont-le-Soie samt Col du Rosier. Sidstnævnte er Liege-Bastogne-Liege rutens længste stigning på 5,6 kilometer med 5,5% stigning i gennemsnit – en unik lille forsmag på, hvad der venter os forude i Alperne!

ETAPE 6

  Distance: 211 kilometer

  Gennemsnitsfart: 27 km/t

  Højdemeter: 2851 m

  Sværhedsgrad: 3/5

FRA ESCH-SUR-SÛRE (LU) TIL SARREBOURG (FR)

Vi starter i det luxembourgske terræn, der har opfostret mange gode cykelryttere såsom Schleck-brødrene. Storhertugdømmet Luxembourg har med sine ca. 2.586 km² (Danmark: 43.000 km²) ikke meget land at gøre godt med. Der er dog rigeligt med bakker, som vi stifter bekendtskab med i både 5. og 6. etape. Den 6. etape slutter i Sarrebourg Frankrig nær Vosges-bjergene.

ETAPE 7

  Distance: 201 kilometer

  Gennemsnitsfart: 26 km/t

  Højdemeter: 3281 m

  Sværhedsgrad: 3/5

FRA SARREBOURG (FR) TIL MULHOUSE (FR)

De første "rigtige" bjerge venter forude! Det er ikke Alperne, men stadig en udfordring, som er værd at tage op. Vi kører gennem det grønne og frodige Alsace med de mange fascinerende vinmarker. På etapen kører vi gennem Vogeserne to gange, og vi bestiger blandt andet bjergtoppene Col des Pandours, Col du Platzerwasel og Col du Grand Ballon. Michael Rasmussen brugte blandt andet Grand Ballon til at vinde den 9. etape af Tour De France i 2005. Derudover er Grand Ballon nok mest kendt (og berygtet) fra Gran Fondo løbet ”Trois Ballons”, som hvert år udfordres af ca. 3.000 motionister fra hele verden.

ETAPE 8

  Distance: 198 kilometer

  Gennemsnitsfart: 26 km/t

  Højdemeter: 3600 m

  Sværhedsgrad: 4/5

FRA MULHOUSE (FR) TIL LAUSANNE (CH)

Vi forlader Frankrig og kører ind i Schweiz, hvor en fantastisk flot tur venter os. Vi kører opad det meste af dagen – specielt den første del af etapen. Kombinationen af 198 kilometer og 3600 højdemeter gør 8. etape til en af de mest ekstreme på hele turen. Vi er i Tour de Suisse-territorie, og det er ikke for sjov, at mange profesionelle ryttere bruger lige netop dette terræn til at forberede sig til Tour de France. Vi kan som ryttere bruge Jura-bjergene som forberedelse til de store bjergetaper, der venter os forude i Alperne.

ETAPE 9

  Distance: 178 kilometer

  Gennemsnitsfart: 28 km/t

  Højdemeter: 2078 m

  Sværhedsgrad: 1/5

FRA LAUSANNE (CH) ALBERTVILLE (FR)

Den 9. etape går til Albertville, som formentlig er mest kendt for Vinter-OL værtskabet i 1992. Inden vi når så langt, skal vi igennem 178 kilometer fantastisk natur, hvor vi blandt andet kører forbi Lac Leman (Geneve Søen) og Lac d'Annecy (Anneecy Søen). Efter 95 kilometer kommer vi til dagens udfordring: Col de la Croix Biche. Ruten er tilrettelagt således, at vi ankommer tidligt i Albertville, så vi kan nå at blive klar til kongeetapen dagen efter.

ETAPE 10

  Distance: 169 kilometer

  Gennemsnitsfart: 20 km/t

  Højdemeter: 4816 m

  Sværhedsgrad: 5/5

FRA ALBERTVILLE (FR) TIL BRIANCON (FR)

Den 10. etape byder på tre af cykelsportens mest legendariske bjerge: Col de la Madeleine, Col du Télégraphe og Col du Galibier. Hertil skal særdeles spektakulære Lacets de Montvernier bestiges – en sand lækkerbisken for en cykelentusiast. Den 10. etape er Ride Across Europes kongeetape, og den er enormt krævende. Samtidig er denne etape den ultimative udfordring og en helt fantastisk oplevelse! Fælles for de fire bjerge er, at de alle har indgået i Tour de France op til flere gange. Senest blev Col du Galibier i 2019 besteget på 18. etape med Nairo Quintana som vinder (Movistar Team).

ETAPE 11

  Distance: 141 kilometer

  Gennemsnitsfart: 26 km/t

  Højdemeter: 3125 m

  Sværhedsgrad: 3/5

FRA BRIANCON (FR) TIL CUNEO (IT)

Den 11. etape byder på endnu en dag i Alperne, som bliver en af turens hårdeste (grundet gårsdagen kongeetape). Her skal Col D'Izoard (2.360 m) og Col Agnel (2.744) bestiges. Col D'Izoard har været på Tour de France-programmet adskillige gange. Col Agnel er det tredjehøjeste bjergpas i Alperne (2.744 m) kun overgået af Stelvio og Col de I'lseran. Col Agnel er forholdvis ukendt, men har både været med i Tour de France og Giro d'Italia. Efter at have besteget Col Agnel kommer en lang nedkørsel, der fører os direkte til smukke Piemonte i Italien.

ETAPE 12

  Distance: 156 kilometer

  Gennemsnitsfart: 26 km/t

  Højdemeter: 3108 m

  Sværhedsgrad: 3/5

FRA CUNEO (IT) TIL NICE (FR)

Sidste etape på turen skal tilbagelægges, inden vi velfortjent kan fejre gennemførelsen af Ride Across Europe ved slutmålet i Nice! Vi starter efter 35 kilometer med den sidste stigning – Col de la Lombarde (2.350 m), som var med i Tour de France i 2008 . Efterfølgende har vi en lang, flot nedkørsel langs Tinée floden inden vi rammer målstregen ved Promanade des Anglais i Nice og er klar til tiltrængt restitution og fejring.

det praktiske tager vi os af

Alt du skal gøre er at komme i dit livs form!
Ruten er tilrettelagt således, at du som deltager kan fokusere 100% på etaperne og den nødvendige restitution efter hver enkelt etape. På turen er alle måltider inkluderet. Morgenmad og aftensmad serveres på hotellerne, og middagsmaden tilberedes af vores eget personale. På hver etape opstilles planlagte depoter. En cykelrytter skal sove og spise godt – derfor er det vigtigt, at hotellerne er af høj standard. Vi overnatter kun på hoteller med minimum tre stjerner.

Hvad er inkluderet i ride across europe 2020?

Scroll til højre for mere information

HOTELLER

En cykelrytter skal sove godt, da det er vigtigt for at kunne restituere optimalt. Derfor er hotellerne på Ride Across Europe af høj standard og minimum 3-stjernede. Du sover på dobbeltværelse med en af din holdkammerater. Det er også muligt at bo på enkeltmandsværelse. Såfremt dette ønskes, tillægges der dog et ekstra gebyr på kr. 4.000,- til pakkerejsen.

FORPLEJNING

Alle måltider er inkluderet. Morgen- og aftensmad serveres på hotellerne, og middagsmaden bliver serveret på middagsdepotet. På middagsdepotet kan man lave sig en næringsrig salat eller bygge en sandwich. Depotet har altid pasta, brød, salat og kød. Hertil er der både et morgen- og eftermiddagsdepot som indeholder drikkevarer, brød, pålæg, frugter og lidt hurtig energi.

(OBS: Drikkevarer efter etaperne er IKKE inkluderet i prisen).

SERVICETEAM

Der vil være et serviceteam til stede under hele turen. Teamet består af en soigneur, en ​cykelmekaniker, en massør samt en holdkaptajn. Alt du skal fokusere på er, at komme sikkert gennem etaperne og sørge for optimal restitution efter hver dag på cyklen.

SERVICEBILER

Når du kæmper dig gennem de lange etaper er det vigtig, at du har adgang til forplejning, tørt tøj eller måske hjælp fra en mekaniker, hvis udstyret driller. Vi har to servicebiler med på hele turen, som transporterer bagage, opstiller depoter og assisterer dig på landevejen.  

TEAMTØJ

Vi kører i ens teamtøj, og du bliver udstyret med cykeltrøje, BIB bukser og en cykelvest. Du kan naturligvis tilkøbe ekstra tøj, hvis det ønskes. Tøjet er af høj kvalitet og har et enkelt design, som ikke er plastret til med et utal af sponsorer. I 2019 kørte vi i tøj fra Castelli, som kan ses på billedet nedenfor.

TRANSPORT

Når vi har gennemført Ride Across Europe og fejret sejren, tager vi med fly retur til Danmark (Billund eller Kastrup) fra Nice Côte d'Azur Airport.

Ligeledes transporterer vi din cykel tilbage til din adresse i Danmark. Vi ved, hvor meget din cykel betyder for dig, og derfor transporteres din cykel på separate holdere, hvor de ikke er i berøring med andre cykler. Vi kalder det "cykeltransport på første klasse".

FÆLLESTRÆNINGER

Der afholdes 12 fællestræninger, inden selve turen starter (det forventes, at du kan deltage i minimum 6 træninger). Der afholdes 4 træninger på Sjælland, 4 træninger på Fyn og 4 træninger i Jylland.  De afholdes ikke blot for at komme i bedre fysisk form, men også for at sikre det sociale sammenhold rytterne iblandt. For at vi som hold har de bedste forudsætninger for at gennemføre Ride Across Europe, er det vigtigt, at du danner relationer med dine holdkammerater inden afgang, så vi har et godt fundament fra start.

(OBS: Udgifter i forbindelse med transport og overnatninger er IKKE inkluderet i prisen).

Har du hvad der skal til?

 For at kunne deltage i den ultimative cykeludfordring Ride Across Europe 2020, skal du være fyldt minimum 18 år. Du er en ambitiøs cykelmotionist, og du har minimum tre års erfaring. Du har tidligere cyklet i bjerge og ved, hvad det kræver. Du skal kunne holde 30 km/t i gennemsnit på de flade etaper. Det svarer til de fire første etaper i Ride Across Europe, som alle er omkring 200 kilometer lange og indeholder mindre end 1.500 højdemeter. På de kuperede etaper er der plads til at følge sin egen rytme, da vi laver opsamlinger efter bakkerne/bjergene. 

velochallenge (61 of 62)

Vi tager udfordringen op som et team

Der stilles store krav til din holdånd, da samarbejde er helt essentielt, for at hele holdet gennemfører de næsten 2.300 kilometer på Europas landeveje.Du vil møde dine holdkammerater fire måneder før turen starter, når vi sammen starter vores fælles træningsprogram. Da vi kører som et hold, vil du også få udleveret cykeltøj af høj kvalitet. Teamtøjet medvirker til følelsen af at være en del af et fællesskab, der alle har et fælles mål: Gennemførelsen af Ride Across Europe 2020.

velochallenge (15 of 62)

Champagnepropperne springes i Nice

Når du cykler ind i Nice og dermed krydser den usynlige målstreg, fejrer vi det med hele holdet. Du har netop klaret et meget udfordrende etapeløb, som kun meget få amatørcykelryttere er i stand til at gennemføre, så det skal der naturligvis skåles på! Derfor har vi en overnatning på hotel i Nice, hvor vi kan restituere og nyde sejrsrusen, inden turen atter går tilbage til Danmark – denne gang uden cykel, men med fly fra Nice Lufthavn. Vores serviceteam sørger for at transportere din cykel sikkert hjem til din adresse i Danmark.

SmallSizeVelochallenge (1 of 1)-4

Ride across europe 2020

Fra 3 til 15 AUGUST 2020
21.995 kr.
  • 12 tilrettelagte etaper gennem 8 lande
  • 12 hotelovernatninger på dobbeltværelse
  • Cykeltransport til din adresse i danmark
  • Alle måltider inkluderet
  • Tre depoter på hver etape
  • Serviceteam: Cykelmekaniker, massør og servicemand
  • To servicebiler der hjælper rytterne på hver etape
  • holdkaptajn, som sørger for at etaperne forløber planmæssigt
  • Vèlo Challenge teamtøj (Bib shorts, t-shirt og vest)
  • Fly retur til Billund eller København fra Nice 
  • Transport af bagage mellem hotellerne
  • 12 fællestræninger inden turen
Få Pladser!
Back To Top
X