fbpx

Pico Veleta Challenge

Fra 24. sep til  01. okt 2022

Etaper6

Kilometer650 km

Højdemeter14.500 hm

Lande1

Prøv kræfter med europas højeste stigning – Pico Veleta!

I slutningen af september køres Pico Veleta challenge, som en del af vores Sierra Nevada Camp. Det meste af året er der kun begrænset mulighed for at bestige Pico Veleta som skyldes sne på toppen. Udover Pico Veleta challenge køres fire etaper i området omkring Costa Tropical og Sierra Nevada. Området er fantastisk at cykle i, og efter vores mening et af de allerbedste. Mange professionelle ryttere vælger at placere deres træningslejre i netop Sierra Nevada, hvilket er en stærk indikator for, at cykelforholdene er gode. Vi bor i byen Playa Granada ved Costa Tropical, hvor vejret er fantastisk med cirka 320 solskinsdage om året. Det betyder også, at området er ideelt at cykle i året rundt. Vejene er gode, og lokalbefolkningen er flinke til at tage hensyn til cyklister.

Pico Veleta Challenge program

Hvad kræver det at deltage?

Pico del Veleta

  Pico Veleta er Europas højeste asfalterede stigning, og derfor selvsagt en udfordring vi ikke kan komme udenom. 

Fra bunden af Pico Veleta i byen Monachill, er der 36 km med 6% i snit før asfalten hører op i ca. 3225 meters højde. Højdeforskellen er på mere end 2400 meter (Alp d’Huez har en forskel på ”kun” 1070 meter). Læg dertil, at iltniveauet falder fra 21% til 14% og at, inden du når toppen, har du kørt uafbrudt op ad i mere end 3 timer! Så har du Europas hårdeste stigning.

Udfordringen starter ude ved havet, før vi mange timer senere kan nyde udsigten ud over Sierra Nevada! På de første 100 km får du brug for dine holdkammeraters hjælp, når vi kører op mod Granada, der ligger i 800 meters højde.

Når vi rammer bunden af Pico Veleta og den egentlige udfordring starter, bliver det alene en kamp mellem dig og bjerget. Her gælder det om at finde sin egen rytme og sætte sig delmål hele vejen til toppen.

Området byder på mere end 20 stigninger i HC kategorien. Udover Pico Veleta er stigninger som Cabra Montes, Trevelez, Sierra de Lújar, La Carretera de la Cabra og Haza Del Lino at finde i området nær Playa Granada.

Playa Granada Club Resort

Playa Granada Club Resort er et vidunderligt sted med tre udendørs pools, spaområde og direkte adgang til middelhavet. Her er der rig mulighed for restitution efter vores daglige træningsture. Har man mere energi efter træningsturene er her et væld muligheder som indbyder til sportslige aktiviteter i form af tennis, fodbold, golf, volleyball, yoga, vandsport eller sågar bueskydning.

Den historiske by Granada er kun 60 km fra resortet, hvor du blandt andet kan opleve Alhambra (eller den røde borg) som i sin pragt dominerer bybilledet. Alhambra er ikke uden grund på UNESCOs liste over verdens kulturarv. På samme prominente liste og kun 38 km finder du drypstenshulerne Cuevas de Nerja.

Tag gerne en ledsager med, også selv om hun/han ikke cykler – der er meget at give sig til og opleve i området, mens du cykler.

DET PRAKTISKE TAGER VI OS AF!! DU KAN FOKUSERE 100% PÅ AT CYKLE OG NYDE LIVET

Turen er tilrettelagt således, at du som deltager kan fokusere 100% på etaperne og den nødvendige restitution efter hver enkelt etape – det praktiske tager vi os af.  Morgenmad og aftensmad serveres på hotellerne, og middagsmaden spises på de enkelte etaper (ledsagere skal selv sørge for middagsmad). Vi vil have to til tre planlagte stop med opsatte depoter, hvor rytterne kan fylde egne energidepoter godt op.

Vi arrangerer transport for både dig og din cykel hele vejen fra Danmark til Hotel Playa Granada Golf, der ligger på den spanske solkyst mellem Malaga og Granada. Du rejser med fly fra enten København eller Billund. Din cykel afleverer du enten i Roskilde eller Vejle tre dage før afrejse.

Guider fra Vélo Challenge sørger for at etaperne forløber planmæssigt. På etaperne er der plads til at følge sin egen rytme, da vi laver opsamlinger efter bjergene/bakkerne. En af vores kaptajner danner gruppetto, mens en anden kører med de hurtigste på dagen. På den måde minimerer vi ventetid på bakker og bjerge for de hurtigste, og de bagerste skal ikke føle sig presset over at nogen måtte vente på dem.

INKLUDERET I Pico Veleta Challenge

7 Overnatninger på 4**** hotel (dobbeltværelse).

6 tilrettelagte ruter i bjergrigt terræn.

Danske guider står for de enkelte træningsture.

Fly fra København eller Billund t/r.

Cykeltransport fra Vejle eller Roskilde t/r.

Morgenmadsbuffet med drikkevarer.

Aftensmadsbuffet med drikkevarer.

Depotservice på etaperne.

Servicebil.

Aflåst rum til cykler og udstyr.

Ruter til GPS.

TILVALG

Enkeltværelse (Pris kr. 2000,-)

EARLY BIRD-RABAT PÅ KR. 1.000

Tilmelding før 1. januar: Pris 8.995,- Spar 1.000 kr.

Tilmelding efter 1. januar: Pris 9.995,- Normal pris

Pris pr. ledsager 7.995,-

Depositum på kr. 1.995 trækkes ved tilmelding.

Resterende beløb opkræves i to lige store rater. Rate 1 trækkes 01.04.2022  og rate 2 trækkes 01.06.2022