fbpx

FIND SVAR PÅ OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL I VORES Q&A

Rejsegarantifonden og pakkerejseloven

Er Vélo Challenge medlem af rejsegarantifonden?

Ja, vi er medlem Rejsegarantifonden (nr. 3327)

Er rejser udbudt af Vélo Challenge pakkerejser?

Ja, alle rejser udbudt af Vélo Challenge er pakkerejser.

Får jeg mine penge retur, hvis min rejse aflyses af eksempelvis covid-19?

Ja, da du har købt en pakkerejse omfattet af pakkerejseloven. Typisk skyldes en aflysning at udenrigsministeriet fraråder rejser til rejsedestinationen. Det har vi blandt andet været udsat for i forbindelse med COVID-19 pandemien. I disse tilfælde fik vores deltagere deres fulde tilgodehavende retur.

Aflysning før rejsens start 

Kan jeg få mine penge tilbage, hvis jeg af personlige årsager vil aflyse min rejse?

Delvist, men det afhænger af tidspunktet for din aflysning, da vi tilbyder tidsbestemt afbestillingsgodtgørelse. Se rejsebetingelser

Jeg er blevet skadet / syg før afgang - hvad gør jeg?

Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring, hvis du skulle være uheldig at blive skadet eller syg inden afrejse. Har du ikke en afbestillingsforsikring henviser vi til vores afbestillingsgodtgørelse som er tidsbestemt – se rejsebetingelser.

Skader og sygdom under rejsen

Hvad sker der, hvis jeg bliver skadet under rejsen?

Først og fremmest skal du sørge for at tegne en rejseforsikring, så du er dækket, hvis uheldet er ude. I tilfælde af at du bliver skadet under rejsen vil en Vélo Challenge medarbejder assistere dig ,indtil du er i god behold.  Hertil hjælper vi med at kontakte din familie og rejseforsikring, såfremt du ikke selv kan.

Jeg har fået en mindre skade der gør at jeg ikke kan fortsætte - hvad gør jeg?

Du kan fortsætte turen i en vores servicebiler – vil du hellere hjem, så hjælper vi med dette, men på din omkostning. 

Jeg kan ikke fortsætte pga. udmattelse - hvad gør jeg?

Kan du ikke fortsætte grundet udmattelse, så finder vi plads til dig og din cykel i en af vores servicebiler. Så kan du forsøge igen på næste etape.

Deltagerne

Hvad er alderen på de andre deltagere?

Deltagerne er mellem 30 og 60 år og i 2021 var gennemsnits alderen 48 år. Alder har dog i vores optik ingen betydning, da en på +60 år eksempelvis sagtens kan være i bedre form end en under 30 år – indstilling og kondition er det afgørende på vores ture.

Hvor kommer deltagerne fra?

Fra hele Danmark.

Kender deltagerne hinanden på forhånd?

De fleste tilmelder sig uden at kende nogen deltagere på forhånd. Interessen for cykling og en fælles målsætning blandt deltagerne gør dog, at sammenholdet hurtigt bliver godt.

Det er nogle fuldstændige vanvittige ture i arrangerer - kan jeg følge med de andre deltagere og kan jeg klare det?

Vores deltagere er almindelige mennesker med job, familie, hund osv. Det der adskiller dem fra den gennemsnitslige cykelmotionist, er deres dedikation til træning og deres tørst efter nye udfordringer og oplevelser. På hver challenge står der mere specifikt, hvad der skal til for at deltage.

Ellers kan vi anbefale, at du kommer til vores træningsarrangementer, så vi på den måde kan vejlede dig. Kan vi se, at deltagere ikke har niveau til at deltage, så melder vi det klart ud. Det gør vi af hensyn til dig, så du ikke får en dårlig oplevelse. Det sker sjældent, men når det gør, så returnerer vi naturlig deltagerens tilgodehavende. Refundering forudsætter at du har gjort, hvad du kunne for at komme i form.

Er der også kvinder med på turene?

Ja, men desværre meget få! Ca. 5 % af deltagerne er kvinder – dem som er med er altid super godt forberedt modsat nogen mænd.

Hvilken baggrund har deltagerne for at deltage?

De fleste kommer fra landevejscykling, hertil har vi mange triatleter med på turene. Enkelte kommer fra en anden udholdenhedssport som eksempelvis løb, og kan via deres gode grundform blive rigtige gode til at cykle på kort tid. Fælles for alle er at de er ambitiøse amatør motionister. 

Ruterne

Er ruterne kørt på forhånd?

Ja, og ruterne rekognosceres to gange før en ny tur køres med deltagere første gang. At ruterne spiller er efter vores mening et af de vigtigste parametre for en god cykeltur.

Udleveres ruterne i GPS format?

Ja, og det er obligatorisk at køre med cykelcomputer, der kan vise ruten.

Køres der på grus?

Ud af 7000 km. ruter har vi kun 5 km planlagt grusvej, ellers kører vi kun på asfalt. Vi kører kun på grus, hvis vi mener, at ruten som helhed bliver bedre af dette og at det ikke er på kompromis med deltagernes sikkerhed eller deres udsyr.

Betaling

Hvordan betaler man?

Alle rejser kan betales med Visa- eller Mastercard – bankoverførelse kan aftales.

Min ratebetaling er blevet afvist - hvad gør jeg?

I langt de fleste tilfælde skyldes det, at du har fået nyt kreditkort mellem din tilmelding og til raten opkræves. Du kan tilmelde et nyt kreditkort ved at bruge “log in” funktionen på www.velochallenge.dk

Kan jeg betale via en bankoverførelse?

I tilfælde af at du ikke har andre muligheder, så kan du skrive til os på info@velochallenge.dk, så finder vi ud af det.

Teamtøj

Hvornår kan tøjet bestilles?

Teamtøj kan bestilles i januar måned og leveres typisk sidst i april.

Hvad koster tøjet?

I 2022 kostede en jersey kr. 600 kr., bibs 800 kr. og en vest 650 kr.

Er det et krav at man kører i teamtøj?

Nej, da tøjet ikke er inkluderet i turene, er der ikke noget krav om at man kører i dette.

Træning

Hvor meget skal man træne?

Det afhænger af den enkelte Challenge. Under vores træningsside kan du se anbefalet træningsmængde for den challenge du er interesseret i https://velochallenge.dk/rides-training/

Laver I træningsprogrammer?

Vi vil gerne hjælpe med råd og vejledning, men skal du have et skræddersyet træningsprogram anbefaler vi, at du søger hjælp fra en personlig træner.

Fik du ikke svar på dit spørgsmål?

Vi hjælper gerne med at besvare ydereligere spørgsmål. Skriv blot til os via nedenstående kontaktformular, så vender vi retur inden for 24 timer.