fbpx

Dolomites

East/West part 2

Fra 27. August TIL 03. september 2023

Etaper6

Kilometer1040 km

Højdemeter19.500 hm

Lande3

sværhedsgrad3 ud af 5

I FODSPORENE PÅ CYKELSPORTENS STØRSTE IKONER

Du har nu chancen for at prøve kræfter med Dolomites Challenge, som byder på  6 bjergetaper. Denne Challenge har specielt fokus på Dolomitterne – heraf navnet Dolomites Challenge, men ruten fører også kommende deltagere gennem de Schweiziske alper. Denne enestående rute strækker sig fra Ravascletto i det nordøstlige hjørne af Italien  til Thonon-les-Bains ved Genevesøen. Som deltager vil du på de 1.040 kilometer bestige over 16 kategoriserede bjerge. Etaperne kunne meget vel være en del af en Grand Tour og Dolomites Challenge er for cykelrytteren, der elsker at køre i bjerge og at udfordre sig selv mange dage i træk. Det kræver både fysisk og mental styrke at gennemføre turen. Men din kraftpræstation er det hele værd, når du står på toppen af legendariske bjerge som Zoncolan, Stelvio, Mortirolo Sella Ronda Tre Croci, Gavia, Splügen, Gothard og Furka passet.

Der er ingen lette dage på turen, og du er derfor afhængig af dine holdkammerater før, under og efter etaperne. Du kommer heldigvis til at møde de andre deltagere til fællestræninger i månederne op til turens start. Her får du en unik mulighed for at opbygge gode relationer til de andre deltagere, hvilket blot gør turen endnu bedre. 

Dolomites Challenge indgår på vores East/West rute, som strækker sig gennem Alperne og Pyrenæerne.

Ruten

Vi undgår landeveje med meget trafik og ruterne er afprøvet før vi sender vores deltagere afsted.

På Dolomites Challenge har  vi på tre etaper lavet ”Escape routes”, som er et alternativ til de primære ruter. Formålet med escape routes er at give deltagere, der måtte have behov for det en nemmere vej til det næste hotel. Ruterne har samme start og mål som de oprindelige etaper, men er kortere og har færre højdemeter.

top service fra start til mål

På turen oplever du livet som semi-professionel cykelrytter. Turen er tilrettelagt således, at du som deltager kan fokusere 100% på etaperne og den nødvendige restitution efter hver enkelt etape – alt det praktiske tager vi os af. På turen er alle måltider inkluderet. Morgenmad og aftensmad serveres på hotellerne, og frokosten tilberedes af vores eget personale. På  hver etape opstilles tre depoter, hvor rytterne kan få en pause og fylde energidepoterne op.

Du og dine nye holdkammerater bliver fulgt af et kompetent serviceteam med massører, depotfolk og en mekaniker. Serviceteamets vigtigste opgaver er at sikre, at alle på holdet får den support, som er nødvendig for at gennemføre. Under etaperne følger de holdet i vores servicebiler og efter etaperne står de igen klar til at hjælpe rytterne.

Pakken

Alle vores tures er tilrettelagt således, at du som deltager kan fokusere 100% på etaperne – det praktiske tager vi os af!

Hvad skal der til for at deltage?

Deltagerne er typisk stærke cykelmotionister på mellem 30 og 65 år (gennemsnitsalder på 49 år i 2021) som tændes af en fed udfordring, der kan rykke deres grænser og give dem oplevelser for livet. Alderen er ikke afgørende for deltagelsen på vores ture. Det vigtigste er, at du som deltager er indstillet på at træne hårdt og målrettet for at komme i form.

På vores ture er det muligt at deltage på to forskellige niveauer, som er henholdvis gruppe A og B. Deltagere kan skifte mellem de to niveauer undervejs, så man kan køre den fart, der passer til benene på den pågældende etape. På kuperede etaper med mange højdemeter er der plads til at følge sin egen rytme, da vi laver opsamlinger ved vores depoter.

Vi har lavet en vejledende indikator på hvilken gruppe du kan deltage i baseret på FTP og/eller solo gennemsnitsfart på en flad 100 km rute.

A: 3.0 – 4.0 w/kg FTP

B: 2.5 – 3.0 w/kg FTP

Kender man ikke sit FTP, så har vi lavet en anbefaling baseret på den komfortable gennemsnitsfart på en flad 100 km rute. Brug dog som udgangspunkt FTP som guidance, da gennemsnitsfarten er afhængig af mange variable, såsom vejr og terræn.

A: 30-32 km/t over 100 km.

B: 28-30 km/t over 100 km.

Vær opmærksom på at FTP-intervallet ikke er for hele etaper, men den højeste gennemsnitlige effekt du som deltager kan opretholde i en time målt i watt – med friske ben! Dit FTP eller din evne til at køre 100 km på flad vej siger nødvendigvis ikke noget om din udholdenhed over flere etaper uden hviledage. Derfor bruges mængde i form af kilometer også som et understøttende pejlemærke. Vi anbefaler at deltagere i “Dolomites Challenge” minimum cykler 7.000 km i løbet af de sidste 8 måneder op til starten.

Vi står klar med råd og vejledning, så kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål.

Træning

 For at gennemføre vores challenges, er det altafgørende, at du som deltager investerer i den optimale forberedelse inden turens start.

Hvad koster det at deltage?

Prisen afhænger af, hvornår du tilmelder dig. Se nedenstående prisskema.   

I forbindelse med tilmelding betales et depositum på 1 kr. Du kan afmelde dig rejsen frem til den 31. december 2022 –  og du hænger kun på dit depositum.

Resterende beløb opkræves automatisk i to lige store rater. Rate 1 opkræves 05.01.2023 og rate 2 opkræves 05.04.2023. 

 

Fase 1  Indtil 1. jul 2022 Kr. 13.995
Fase 2 Indtil 1. sep 2022 Kr. 14.995
Fase 3 Indtil der ikke er flere pladser Kr. 15.995

Hvad venter du på?